Dronningen og fyret

Læserbrev i Lemvig Folkeblad, sommeren 2009

Først på året fik alle i Lemvig kommune en opfordring til at komme med forslag til festlighederne i anledningen af byjubilæet og dronningebesøg.
En god ide da dronningebesøget er med til at påvirke vores selvforståelse som kommune.

Hvordan opfatter vi os selv, og hvad er det vi ønsker at vise udadtil?
Som frivillig på Bovbjerg Fyr, som Thise-leverandør af mælk til Vesterhavsosten, og som en del af Lemviggaarden.dk sendte jeg et forslag om et dronningebesøg på Bovbjerg Fyr, alt i mens Prinsgemalen kunne besøge ostelageret og smage prisbelønnet gourmet ost. Sammen kunne de høre om de tiltag vi herude vestpå gør for at skabe gode oplevelser, både for fastboende og turister.

Endvidere havde jeg et tilbud fra Thise Mejeri, som vi kalder for”På Mælkeruten”. Her ville vi hen over sommeren kunne beskrive Lemvig Kommunes seværdigheder på mælkekartonerne.

Nu er programmet for regentparrets besøg lagt fast, og der iblandt mange ting som vi er stolte og glade for at vise frem, men det kan undre, at byrådssekretariatet med borgmesteren i spidsen ikke kunne finde plads til et besøg på Bovbjerg Fyr, i det programforslag som blev forelagt Dronningens ceremonimester.

Fyret er et kulturelt og socialt fyrtårn for hele egnen, har en støttekreds med over 400 medlemmer, og der er over 100 frivillige som gør en stor og uegennyttig indsats i bl.a. Cafe, Kunst, og Arrangements gruppe. Fyret er stedet hvor der formidles ny viden, opfindelser, kultur, kunst og anderledes oplevelser. Gennem fællesspisning og Cirkus på kanten formidles kulturmøde mellem fastboende og turister,

Og det kan undre at hverken borgmester eller borgmesterkontor har reageret på tilbuddet om en præsentation af egnens seværdigheder på på Thises mælkekartoner.

Af Arne Noe

Thise Mejeris 20 års jubilæum

Tale ved Thise Mejeris 20 års jubilæums-fest
Lørdag d. 30/8-2008
Af Arne Noe

Vi kom med i Thise Mejeri som andelshaver nummer 10, den 1. februar 1992.Vi havde lagt om i ´91 og da MD ikke ville tegne en øko-kontrakt, kontaktede vi Thise Jeg kendte Jørgen Kjeldsen gennem landbrugsskolen og med ham som formand, kunne det jo ikke gå helt galt…

Jeg tror, at der er mange af jer, der sidder med en historie der ligner vores; dét, at være økolog dengang var virkelig noget der gjorde en forskel, og man var hel parat på at gå nye veje.

Da jeg blev spurgt om jeg ville sige et par ord her til jubilæet, sagde jeg selvfølgelig straks ja – men hvordan koger man perioden fra ´92 til 2000 ned til under 4 minutter?

Jeg fandt de gamle mapper med andelshaver-informationer, bestyrelses-referater og årsberetninger frem, og jeg må sige, at det virkelig har været spændende læsning!

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nogle citater fra dem, og begynder med en årsberetning nov. ´93 fra formand Jørgen Kjeldsen:

”Det forløbne år har været præget af kamp for overhovedet at overleve som selvstændig mejeri og en gennemgribende omlægning af produktionen. Resultatet afspejles tydeligt i regnskabet. Det er umiddelbart klart utilfredsstillende. Vi har haft den hidtil laveste udbetaling og alligevel er der et underskud på 7 øre pr. kg. Mælk”

Går vi 9 måneder længere frem, står der i en andelshaver-information fra Poul Pedersen følgende:

”Thise Mejeri leverer Danmarks bedste fødevarer
Vi havde d.1/10 den ære at deltage i den meget omtalte fødevaremesse på Børsen, i det vi forinden havde fået godkendt en meget stor del af vort sortiment til at bære prædikatet ”Danmarks bedste fødevarer”. Dommerpanelet ved disse prøvesmagninger var nogle af landets ypperste gourmeter.”

Poul Pedersen beskriver videre en markant fremgang for salg af både konsummælk , ost og smør. Og han slutter med følgende:—”Konklusion; Det er svært at bevare pessimismen.”

For at forstå hvad der er sket i de forløbne 9 måneder må vi tilbage til Jørgens årsberetning.

”Nu er regnskabet imidlertid historie….
Vi har et råvare-grundlag på over 3 millioner kg., et stort produkt-sortiment af høj kvalitet og en stigende afsætning over hele linjen. Vi har mulighed for at skaffe mere mælk – vi har en udviklings-plan med et tilskuds-potentiale på en lille million over de næste 2 år – vores afsætning er ret sikker, fordi den er spredt ud over mange flere forskellige produkter og kunder end tidligere.
Ja, jeg tror faktisk vi kan sige, at vi har haft det afgørende gennembrud i år.

Det er ikke udelukkende vores egen fortjeneste, der er jo i det hele taget sket et afgørende gennembrud for økologiske produkter i år (her skal vi huske på at 1993 var det år hvor økologien kom på discount i Superbrugsen).

Men det er vores fortjeneste, og ikke mindst Eriks og Pouls, at vi har været i stand til at slå til, når mulighederne er til stede. I den forbindelse skal det også nævnes, at et tæt samarbejde med Grindsted har haft afgørende betydning. Vi har en god samarbejdsaftale med Grindsted og en hensigtserklæring om et fortsat tæt samarbejde.”

Jørgen nævnte her 4 elementer,eller problemstillinger som viste sig at være afgørende i de kommende år.

Her tænker jeg på:

  1. En sikker afsætning – spredt over mange produkter og kunder
  2. Lønproduktionsaftalen med Erik og Poul i Dybbækdal
  3. Råvare grundlaget – og muligheden for at skaffe mere mælk
  4. Samarbejdet med Grindsted Mejeri
  1. Det at have et bredt vare sortiment betragtede vi som en livsforsikring. Vi gik aldrig efter nemme løsninger, selv om det på kort sigt kunne have givet en stor fortjeneste. Som for eksempel da vi takkede nej til en lukrativ videreførelse af den konsummælks aftale, som vi havde med Enigheden, efter at MD havde købt den. For, som Poul sagde: Et samarbejde med MD på det niveau ender altid med en fusion.
  2. Lønproduktionsaftalen med Erik og Poul i Dybbækdal har været fuldstændig afgørende for mejeriets succes. Uden deres – og alle folkene på Thise´s lyst og evner til at produkt udvikle og producere havde vi aldrig haft vores nuværende position på markedet.
    Et samarbejde, der i ´95 førte til dannelsen af Produktionsselskabet P62amba, hvor Thise amba ejede den ene halvdel og Dybbækdal ejede den anden halvdel.
  3. Når det gælder råvare-grundlaget har det været af uvurderlig betydning, at der altid har været folk på venteliste. Folk, som selv havde henvendt sig, og som var parat til med kort varsel at skifte mejeri. For de flestes vedkommende har det bestydet at der skulle betales en bod for ulovlig udtræden af tidligere mejeri. Enkelte af vore kollegaer har endog betalt flere hundrede tusinde for at kunne skifte mejeri. Men for Thise har det været et kæmpe aktiv, for det er som bekendt næsten værre at have for lidt mælk end for meget.
  4. Det gode samarbejde med Grindsted Mejeri førte i ´97 til en egentlig sammenlægning af de to mejeri-kredse. En øvelse der i sig selv både var nem og ligetil og som også var meget kompliceret. Kompliceret fordi Grindsted var organiseret som et Aps. med Gaia-fonden som anpartshaver, men nemt og ligetil fordi vi altid har haft det samme syn på økologi og måden at drive mejeri på i de to kredse. Med Grindsted Mejeri fulgte hele kornblomst serien og en masse gode folk, både andelshavere og salgsmedarbejdere!

En sidste problemstilling jeg vil komme ind på er likviditet. Dét, at belåne et parti ost på lager, for at kunne klare efterbetalingen kunne godt være vanskelig . Og kreditorerne forlangte også gerne budgetter, men budget-forudsætningerne skiftede næsten lige så hurtigt, som vi kunne nå at købe nyt papir. Så når der ikke kunne findes penge til efterbetalingen var det som regel bestyrelsen, der måtte vente til osten var solgt.

En anden måde at skaffe likviditet på var at ringe til de andelshaverne og høre om nogen kunne vente med at få udbetalt mælkepenge. Det var Anders´ opgave, så når Anders Just ringede, så….

Anders Just bestemte i grunden det meste, det er ikke sikkert han selv er klar over det; det var ham der vidste om tankbilen skulle være en Volvo eller en Scania. Det var ham, der lavede køreruterne. Det var ham, der gennem sin svoger i Sunds, kunne skaffe den rigtige en gros pris på sødmælk og lignende. Ja, det skulle ikke undre mig om Poul stadig ringer til Anders og spørger om lov, før en stor investering…

Her i min hånd har jeg den første kunde-info meddelelse fra Thise Mejeri.
Første afsnit, der omhandler baggrunden for mejeriets start slutter sådan:

”Mottoet var – og er stadig 5 år efter; – vi vil selv og vi kan selv.”

Høringssvar til Miljøcenter Århus ang. Cheminova

Gør Cheminova bæredygtig

ÅBENT HØRINGSSVAR

En VVM-redegørelse for Cheminovas fremtidige udvikling handler om mere end miljøet på Harboøre tange. Den handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed.

Af Arne Noe

Miljøcenter Århus har igangsat udarbejdelsen af et kommunalplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en fremtidig udvidelse af Cheminovas produktion og faciliteter. Som input til det arbejde har miljøcentret bedt offentligheden om at komme med idéer og forslag til, hvad er bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Det handler om arbejdspladser
For mig at se, er der for borgerne i Lemvig Kommune ét bestemt hensyn, som på lige fod med miljøhensynet bør indgå i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige produktion, og det er hensynet til arbejdspladser. Cheminova er i dag kommunens største arbejdsplads, og vi kender alle én eller flere, som arbejder på Cheminova. En stor del af det økonomiske grundlag for hele kommunen er således bundet op på denne ene virksomhed.
En finansmand ville nok kalde det en ringe risikospredning – og det er netop heri humlen ligger. Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirkning af fremtidige konjunkturer og tendenser.

Global miljøbevidsthed
En af vor tids stærkeste tendenser går i retning af en stigende bevidsthed omkring jordens klima, miljø og natur. Forbrugerne i vores del af verden efterspørger i stigende grad varer, som er produceret med mindst mulig påvirkning af de tre elementer.
Cheminovas omsætning er i dag for 99 procents vedkommende baseret på eksport. Det er godt for betalingsbalancen i det nationale regnskab, og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men en af grundene til, at virksomheden eksporterer så meget er, at en stor del af de varer, den producerer, er så skadelige for miljøet, at man har forbudt brugen af dem i vores del af verden.
I idéoplægget til denne første ”høringsfase” om Cheminovas fremtidige udvikling hedder det, at virksomheden i fremtiden i særdeleshed skal satse på produktion af Clodinafop og omkrystalisering af Abamectin – altså to stoffer.
Og her er det, jeg efterspørger en større risikospredning i forsøget på at fremtidssikre kommunens største arbejdsplads end blot at spille på to stoffer.

Ulande bruger mindre kemi
Som nævnt er der en klar tendens til øget fokus på miljørigtighed og mindst mulig belastning af vores natur. Det er en tendens som blandt andet er drevet af frygten for et klimakollaps samt af de effekter vi allerede nu ser af et globalt kemisk-baseret landbrug. Forskning har dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem pesticidrester og hormonforstyrrelser såsom misdannede kønsorganer og stigende sterilitet hos mænd. Altså en tendens, som er drevet af eksistentielle problemstillinger, som ikke er forbigående modefænomener.
I dag er det primært den vestlige verden, der har ”råd” og overskud til at fokusere på disse problemstillinger, mens folk i den tredje verden har andre og mere presserende eksistentielle problemer at slås med. Og netop derfor har Cheminova til dato kunnet overleve på at sælge kemi til den tredje verden.
Men også i den tredje verden må vi forvente, at befolkningerne i takt med stigende levestandarder får overskud til at fokusere på miljøet, naturen og klimaet. Og det er ikke sikkert, at det ligger så langt ude i fremtiden. Sidste år konkluderede en FN-rapport, – på baggrund af en undersøgelse, som inkluderede 1,6 millioner Østafrikanske smålandbrug – at bønderne fik et højere udbytte på markerne, en højere indtjening til pengepungen og en mere frugtbar agerjord, da de gik over til økologisk landbrug. FN’s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende.

Spred risikoen
At basere Lemvig Kommunes største arbejdsplads’ fremtid på to kemiske stoffer og efterspørgslen på dem i det beskrevne, globale politiske ”klima” virker på mig til ikke at være en særlig fornuftig risikospredning. Jeg vil derfor opfordre til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområde. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer.
Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser, og for at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømningerne i samfundet både globalt og nationalt. Og de strømninger løber ikke mod et øget forbrug af sprøjtegifte på alverdens landbrugsarealer, men derimod i retning af øget bæredygtighed i såvel landbruget som i samfundene generelt. Lad os lytte til signalerne og arbejde for en bæredygtig fremtid for Cheminova og hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune.