Lemvig Kommune

Du browser i øjeblikket artikler tagget Lemvig Kommune.

Lemvig kommune har fået en handlingsplan for fødevarer, energi og miljø der er udarbejdet af virksomheden Navigators. Desværre er den ukendt for mange, selv om der er flere grunde til at rose den. Læs resten af dette indlæg »

SF Lemvig foreslår hermed, at Lemvig kommune udarbejder en klima- og energistrategi for perioden 2011-2021. Læs resten af dette indlæg »

Lokalplan 121A for landsbycenter Ferring, som vi i SF støtter, tog sit udgangspunkt for en to tre byrådsperioder siden i et grundigt forarbejde. Læs resten af dette indlæg »

Der blev stillet følgende spørgsmål på Talerstolen (udviklet af Kommunernes Landforening):

Det er vel fortsat sådan, at Lemvig Kommune affolkes. Hvad vil man gøre ved det? Kan Lemvig Kommune i længden klare sig selv?

Følg linket for at se mit svar.

Tak for støtte til byrådsvalget

Kære alle!

Det lykkedes!

Med tre i byrådet; Elisabeth Molkte, Marie Poulsen og undertegnede har vi nu fået en god platform at arbejde ud fra.

Tusind tak til alle, som på den ene eller anden måde har støttet vores valgkamp.

Det var en travl valgkamp, hvor det var spændende at opleve hvordan vi i SF´s byråds-kandidatgruppe kunne støtte hinanden i at udvikle strategier for fremtiden i vores kommune.

Disse strategier blev udmøntet i fem mærkesager:

Lige muligheder for alle trods ulige forudsætninger

  • forebyggelse af sociale problemer, fremfor akut behandling
  • hurtigere hjælp til udsatte børn og deres familie
  • at socialt udsatte (eller borgere) inddrages mest muligt i kommunens sagsbehandling
  • at der ikke sker besparelser over for socialt udsatte grupper

God skolegang

  • flere undervisningstimer til alle elever – mindst det vejledende timetal
  • langsigtet skolestruktur
  • flere cykelstier og trafiksikre skoleveje
  • kantineordninger på alle skoler med ernæringsrigtig, økologisk mad

Klima, natur og miljø

  • Lemvig som klimakommune
  • miljøvenlige beslutninger ved kommunale udskiftninger af materiel
  • en naturplan som bevarer og udvikler kommunens enestående natur
  • 80 % af kommunens forbrug af el og kollektiv varme skal dækkes med vedvarende energi i 2015.
  • at den offentlige forvaltning tænker miljø ind i alt og sætter det i system (Miljøledelse)

Lokal identitet — fremmer bosætning i landdisktrikterne

  • udviklingsplaner for alle landsbysamfund
  • flere beslutningskompetencer til demokratiske landsbyråd
  • spændende sociale mødsesteder i landsbyerne, hvor borgerne kan mødes på tværs af alder og erhverv
  • bedre offentlig transport til byer med indkøbsmuligheder
  • flere penge til nedrivning af forfaldne ejendomme

Rummeligt arbejdsmarked

  • initiativer der forebygger ledighed for de 18 – 30 årige
  • spændende og fremadrettede tilbud til ledige og sygemeldte
  • at Lemvig Kommune skaber arbejdspladser til borgere med truet eller nedsat arbejdsevne.
  • relevant hjælp til borgere der risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet
  • tidlig indsats for 15-18 årige, der havde det svært i Folkeskolen

Vi glæder os nu til at komme i arbejdstøjet!

Med venlig hilsen
Arne Noe

Fremtidens natur i Lemvig Kommune

Læserbrev i Lemvig Folkeblad, uge 46

En af opgaverne for det kommende byråd bliver at udarbejde en naturplan som en del af kommuneplanen.

Lemvig kommunes Natur- og Miljøråd, som består repræsentanter fra de grønne organisationer har foreslået at planen skal indeholde målsætninger om forbedringer af naturen i kommunen, og anbefaler at der hentes inspiration folderen, ”Fremtidens Natur i Lemvig Kommune”.

Indholdet har været behandlet i Natur- og Miljørådet. Den overordnede vision er, at der skal være sammenhængende natur bl.a. igennem såkaldte spredningskorridorer.

I nogle tilfælde vil det kræve naturgenopretning af landbrugsarealer at skabe spredningskorridorer mellem naturområder.

Jeg har selv repræsenteret Familielandbruget i Natur og Miljørådet. Selve udformningen er foregået i 5 lokalgrupper, og ”planen ” har således stor lokal forankring.

SF støtter de overordnede visioner i ”Fremtidens Natur”, og mener den er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med naturplanen.

Arne Noe
Vandborg
Byrådskandidat SF

Det er visionsløst, ude af trit med virkeligheden og uansvarligt, hvis kommunen ikke sørger for så meget økologisk mad som muligt i daginstitutionerne.

Af Arne Noe, økologisk landmand, Vandborg.

Fra 1. januar 2010 skal daginstitutionerne servere mindst ét måltid mad for børnene hver dag. Kommunerne er netop nu i gang med at implementere den obligatoriske frokostordning. I Lemvig kommune lader det til, at man vælger den billigste løsning og går uden om sunde, økologiske madvarer. Det er visionsløst, uansvarligt og virker afskrækkende på potentielle tilflyttere. Læs resten af dette indlæg »

Læserbrev i Lemvig Folkeblad, sommeren 2009

Først på året fik alle i Lemvig kommune en opfordring til at komme med forslag til festlighederne i anledningen af byjubilæet og dronningebesøg.
En god ide da dronningebesøget er med til at påvirke vores selvforståelse som kommune.

Hvordan opfatter vi os selv, og hvad er det vi ønsker at vise udadtil?
Som frivillig på Bovbjerg Fyr, som Thise-leverandør af mælk til Vesterhavsosten, og som en del af Lemviggaarden.dk sendte jeg et forslag om et dronningebesøg på Bovbjerg Fyr, alt i mens Prinsgemalen kunne besøge ostelageret og smage prisbelønnet gourmet ost. Sammen kunne de høre om de tiltag vi herude vestpå gør for at skabe gode oplevelser, både for fastboende og turister.

Endvidere havde jeg et tilbud fra Thise Mejeri, som vi kalder for”På Mælkeruten”. Her ville vi hen over sommeren kunne beskrive Lemvig Kommunes seværdigheder på mælkekartonerne.

Nu er programmet for regentparrets besøg lagt fast, og der iblandt mange ting som vi er stolte og glade for at vise frem, men det kan undre, at byrådssekretariatet med borgmesteren i spidsen ikke kunne finde plads til et besøg på Bovbjerg Fyr, i det programforslag som blev forelagt Dronningens ceremonimester.

Fyret er et kulturelt og socialt fyrtårn for hele egnen, har en støttekreds med over 400 medlemmer, og der er over 100 frivillige som gør en stor og uegennyttig indsats i bl.a. Cafe, Kunst, og Arrangements gruppe. Fyret er stedet hvor der formidles ny viden, opfindelser, kultur, kunst og anderledes oplevelser. Gennem fællesspisning og Cirkus på kanten formidles kulturmøde mellem fastboende og turister,

Og det kan undre at hverken borgmester eller borgmesterkontor har reageret på tilbuddet om en præsentation af egnens seværdigheder på på Thises mælkekartoner.

Af Arne Noe

Gør Cheminova bæredygtig

ÅBENT HØRINGSSVAR

En VVM-redegørelse for Cheminovas fremtidige udvikling handler om mere end miljøet på Harboøre tange. Den handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed.

Af Arne Noe

Miljøcenter Århus har igangsat udarbejdelsen af et kommunalplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en fremtidig udvidelse af Cheminovas produktion og faciliteter. Som input til det arbejde har miljøcentret bedt offentligheden om at komme med idéer og forslag til, hvad er bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Det handler om arbejdspladser
For mig at se, er der for borgerne i Lemvig Kommune ét bestemt hensyn, som på lige fod med miljøhensynet bør indgå i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige produktion, og det er hensynet til arbejdspladser. Cheminova er i dag kommunens største arbejdsplads, og vi kender alle én eller flere, som arbejder på Cheminova. En stor del af det økonomiske grundlag for hele kommunen er således bundet op på denne ene virksomhed.
En finansmand ville nok kalde det en ringe risikospredning – og det er netop heri humlen ligger. Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirkning af fremtidige konjunkturer og tendenser.

Global miljøbevidsthed
En af vor tids stærkeste tendenser går i retning af en stigende bevidsthed omkring jordens klima, miljø og natur. Forbrugerne i vores del af verden efterspørger i stigende grad varer, som er produceret med mindst mulig påvirkning af de tre elementer.
Cheminovas omsætning er i dag for 99 procents vedkommende baseret på eksport. Det er godt for betalingsbalancen i det nationale regnskab, og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men en af grundene til, at virksomheden eksporterer så meget er, at en stor del af de varer, den producerer, er så skadelige for miljøet, at man har forbudt brugen af dem i vores del af verden.
I idéoplægget til denne første ”høringsfase” om Cheminovas fremtidige udvikling hedder det, at virksomheden i fremtiden i særdeleshed skal satse på produktion af Clodinafop og omkrystalisering af Abamectin – altså to stoffer.
Og her er det, jeg efterspørger en større risikospredning i forsøget på at fremtidssikre kommunens største arbejdsplads end blot at spille på to stoffer.

Ulande bruger mindre kemi
Som nævnt er der en klar tendens til øget fokus på miljørigtighed og mindst mulig belastning af vores natur. Det er en tendens som blandt andet er drevet af frygten for et klimakollaps samt af de effekter vi allerede nu ser af et globalt kemisk-baseret landbrug. Forskning har dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem pesticidrester og hormonforstyrrelser såsom misdannede kønsorganer og stigende sterilitet hos mænd. Altså en tendens, som er drevet af eksistentielle problemstillinger, som ikke er forbigående modefænomener.
I dag er det primært den vestlige verden, der har ”råd” og overskud til at fokusere på disse problemstillinger, mens folk i den tredje verden har andre og mere presserende eksistentielle problemer at slås med. Og netop derfor har Cheminova til dato kunnet overleve på at sælge kemi til den tredje verden.
Men også i den tredje verden må vi forvente, at befolkningerne i takt med stigende levestandarder får overskud til at fokusere på miljøet, naturen og klimaet. Og det er ikke sikkert, at det ligger så langt ude i fremtiden. Sidste år konkluderede en FN-rapport, – på baggrund af en undersøgelse, som inkluderede 1,6 millioner Østafrikanske smålandbrug – at bønderne fik et højere udbytte på markerne, en højere indtjening til pengepungen og en mere frugtbar agerjord, da de gik over til økologisk landbrug. FN’s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende.

Spred risikoen
At basere Lemvig Kommunes største arbejdsplads’ fremtid på to kemiske stoffer og efterspørgslen på dem i det beskrevne, globale politiske ”klima” virker på mig til ikke at være en særlig fornuftig risikospredning. Jeg vil derfor opfordre til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområde. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer.
Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser, og for at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømningerne i samfundet både globalt og nationalt. Og de strømninger løber ikke mod et øget forbrug af sprøjtegifte på alverdens landbrugsarealer, men derimod i retning af øget bæredygtighed i såvel landbruget som i samfundene generelt. Lad os lytte til signalerne og arbejde for en bæredygtig fremtid for Cheminova og hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune.