Politik

Jeg opstiller til kommunalbestyrelsen i Lemvig for SF i efteråret 2009. Se “Kommunevalg ’09” for mere info.

Lemvig kommune har fået en handlingsplan for fødevarer, energi og miljø der er udarbejdet af virksomheden Navigators. Desværre er den ukendt for mange, selv om der er flere grunde til at rose den. Læs resten af dette indlæg »

SF Lemvig foreslår hermed, at Lemvig kommune udarbejder en klima- og energistrategi for perioden 2011-2021. Læs resten af dette indlæg »

Lokalplan 121A for landsbycenter Ferring, som vi i SF støtter, tog sit udgangspunkt for en to tre byrådsperioder siden i et grundigt forarbejde. Læs resten af dette indlæg »

Følgende artikler er trykt i Folkebladet Lemvig d. 7. januar 2010.


Kirke og solidaritet går hånd i hånd

SF’eren Arne Noe er engageret i mange ting, men kan godt sige nej.

Af Jesper Lundgaard.

Vandborg: Fra stuen er der udsigt ud til de tre store stalde, hvor landmanden Arne Noes 65 køer producerer den mælk, der bliver til de landskendte Vesterhavsoste. På den anden side er der marker og kigger man godt efter, kan man også få et glimt af Vandborg, der er en stor del af det nyvalgte SF-byrådsmedlems omdrejningspunkt. Han har været med til at sætte skub i noget, der ellers kunne være blevet en hendøsende flække, men i stedet er Vandborg blevet dynamisk med mange initiativer omkring blandt andet fælleshuset.

Og det er engagementet i lokalsamfundet, der har været med til at give ham engagementet i lokalpolitik.

»Tidligere har man haft en opfattelse af, at en landsby skulle have en købmand og en skole for at kunne eksistere, men sådan behøver det ikke at være. Det gælder om at opbygge en lokal identitet, og det kan måske være med til at give bolighandler og tiltrække ressourcestærke personer,« siger Arne Noe.

Han er opvokset i en indre missionsk familie, hvor han havde ni søskende. Opvæksten har præget ham til hans politiske ståsted.

»Det, der er fællesskabet i kirkelige kredse er solidaritet i politikens verden. Derfor synes jeg at de to ting harmonerer godt sammen. Hvis man tror på Gud, så tror man også på fællesskab og solidaritet,« siger Arne Noe, der også hæfter sig ved, at der blandt SF’ere er mange sognepræster.

I kirke hver søndag

Han går selv i kirke hver søndag, når han har mulighed for det.

»Det er et frirum for mig for hverdagens tanker. Nogle gange får jeg en masse ud af prædiken, mens jeg andre gange bare lader tankerne svæve og kobler af, mens jeg er i kirken,« siger Arne Noe.

Han var den første, økologiske landmand i Lemvig Kommune, og lagde sin drift om i slutningen af 1980’erne.

»Jeg var en habil sprøjtefører, da jeg gik på landbrugsskole, men jeg har altid været skeptisk over for miljøfremmede stoffer. Min mor var vegetar, og det har påvirket mig i hele min opvækst,« siger Arne Noe, der også er med i den gruppe landmænd, der leverer mælk til den landskendte Vesterhavs-ost fra Thise Mejeri, hvor han også i en årrække har været formand for bestyrelsen.

De fleste landmænd har deres politiske ståsted til højre for midten, men for Arne Noe er det naturligt at tilhøre den modsatte fløj af det politiske spektrum.

»For mig er der ingen modsætning i at være SF’er og landmand. Det jeg gør ved at være økologisk landmand er også socialt retfærdigt for samfundet og vores efterkommere,« siger Arne Noe.

Kan selv planlægge sin tid

Landbruget spiller også en stor rolle i en anden af Arne Noes mange interesser, nemlig arbejdet med 4H og det årlige børnedyrskue.

»Hvis man kan opdrage børn til at tage sig godt af dyrene, får de respekt for dem. Det tror jeg er godt for børnene, og jeg har også set hos mine egne børn, at de har været stolte af at være udstillere på dyrskuet,« siger Arne Noe, der blandt andet har været med til at udvikle konkurrencen X-Factor for dyr, som er blevet et fast holdepunkt på børnedyrskuerne.

Selv om han er engageret i mange projekter, så har Arne Noe besluttet sig for, at der skal drosles ned på nogle af aktiviteterne efter han er blevet valgt til byrådet.
Der er ikke plads til flere ting i kalenderen, og han vil ikke være med i meget, men hellere være levere noget arbejde i det, han er med i.

Er du en person, der har svært ved at sige nej til opgaver?

»Det vil jeg ikke sige. Én der ikke kan sige nej til opgaver er en person, der ja til mere end man kan overkomme. En stor ting ved at være landmand er, at jeg selv kan planlægge min arbejdstid, og det betyder at jeg kan deltage i mange ting. Jeg synes, det er spændende at være med i mange ting og føler, jeg kan gøre en forskel. Havde jeg syntes, det hele var træls, så havde jeg haft svært ved at sige nej,« siger Arne Noe

Han har dog lovet sig selv, at han ikke vil sige nej til menighedsråd og ølbryggerlaug.

Arne Noe nyder en god øl og er selv ølbrygger i et ølbryggerlaug. Foto: Morten Stricker.

Øllet er Arne selv med til at brygge

Det lokale ølbryggerlaug i Vandborg er én af Arne Noes mange interesser.

Af Jesper Lundgaard.

Vandborg: En sammentømret gruppe på en halv snes mænd mødes med jævne mellemrum i fælleshuset i Vandborg for at diskutere og brygge øl.
»Jeg har egentlig ikke den store interesse for selve ølbrygningen, men jeg kan godt lide en god øl. Det er en god ramme at være sammen om en interesse, og det giver et godt fællesskab,« siger Arne Noe om sit medlemsskab af bryggerlauget.

Ideen om ølbrygningen er én af de mange ideer, der er udsprunget omkring fælleshuset i Vandborg. Mændene mødes hver torsdag, og har gjort det i omkring halvandet år.
Her bliver der brygget øl, og lauget har både vedtægter og en ølstandard, der skal brygges efter.

»Vi har to brygmestre på skift, og de finder frem til, hvilke typer øl, der skal brygges,« siger Arne Noe, der deltager i ølbrygningerne så ofte han kan få tid til det i kalenderen.
Det bliver ofte til 20-25 liter øl ved hver brygning. Og får at det ikke skal gå til spilde eller medlemmerne ikke skal få for voldsom hovedpine efter hver bryggeraften, bliver det sat til salg mellem bryggerlaugets medlemmer.

»Jeg køber som regel fem-ti øl når jeg har været med. Jeg drikker ellers ikke megen øl i hverdagen,« siger Arne Noe, der mest er til de mørke, engelske øltyper, når der en gang i mellem nydes en øl.

Bryggerlauget har nogle standardopskrifter, der bliver brygget efter. Og med halvandet års erfaring er lauget så småt ved at have erfaring med, hvor meget der skal tilsættes af de enkelte ingredienser for at få en velsmagende øl ud af en aftens anstrengelser.

»Det hænder dog stadig, at produktionen ikke lykkes, og andre gange er der slet ikke øl til salg,« siger Arne Noe.
Han prøver at få noget godt øl med hjem, når han har været i udlandet.

De 10 hurtige

  1. Hvad er din livret?
    Råstegte grøntsager og kartofler med basilikum og magert kød
  2. Hvad ligger på dit natbord?
    Mærkedage af Jens Smærup Sørensen. Det kunne også være ”Kirkebladet for Fjaltring, Trans, Ferring og Vandborg Sogne,”  Information, eller ”Global Økologi”
  3. Hvad er dit livs største oplevelse?
    At blive far
  4. Hvor går din drømmerejse hen?
    Hvor som helst, i godt selskab og med mulighed for at  møde det ukendte og dem der bor der.
  5. Hvilken film kan du bedst lide?
    Kilden i Provence med Gérard Depardieu
  6. Hvilken politiker – fra et andet parti end dit eget – har du størst respekt for?
    Sven Auken for hans enestående indsats for miljøet omkring årtusindeskiftet
  7. Du har en dag uden forpligtelser. Hvad vil du lave?
    Overtale Thomas Fabricius til at arrangere en ridetur i Klosterheden
  8. Hvad er dit yndlings udflugtsmål i Lemvig Kommune?
    Sammen med familien at gå fra Ferring Strand til Bovbjerg Fyr for at nyde en varm kop chokolade
  9. Hvordan fandt du det hus, I bor i?
    Jeg er født her på gården
  10. Hvad er din største fritidsinteresse?
    At synge i kor

Der blev stillet følgende spørgsmål på Talerstolen (udviklet af Kommunernes Landforening):

Det er vel fortsat sådan, at Lemvig Kommune affolkes. Hvad vil man gøre ved det? Kan Lemvig Kommune i længden klare sig selv?

Følg linket for at se mit svar.

Tak for støtte til byrådsvalget

Kære alle!

Det lykkedes!

Med tre i byrådet; Elisabeth Molkte, Marie Poulsen og undertegnede har vi nu fået en god platform at arbejde ud fra.

Tusind tak til alle, som på den ene eller anden måde har støttet vores valgkamp.

Det var en travl valgkamp, hvor det var spændende at opleve hvordan vi i SF´s byråds-kandidatgruppe kunne støtte hinanden i at udvikle strategier for fremtiden i vores kommune.

Disse strategier blev udmøntet i fem mærkesager:

Lige muligheder for alle trods ulige forudsætninger

  • forebyggelse af sociale problemer, fremfor akut behandling
  • hurtigere hjælp til udsatte børn og deres familie
  • at socialt udsatte (eller borgere) inddrages mest muligt i kommunens sagsbehandling
  • at der ikke sker besparelser over for socialt udsatte grupper

God skolegang

  • flere undervisningstimer til alle elever – mindst det vejledende timetal
  • langsigtet skolestruktur
  • flere cykelstier og trafiksikre skoleveje
  • kantineordninger på alle skoler med ernæringsrigtig, økologisk mad

Klima, natur og miljø

  • Lemvig som klimakommune
  • miljøvenlige beslutninger ved kommunale udskiftninger af materiel
  • en naturplan som bevarer og udvikler kommunens enestående natur
  • 80 % af kommunens forbrug af el og kollektiv varme skal dækkes med vedvarende energi i 2015.
  • at den offentlige forvaltning tænker miljø ind i alt og sætter det i system (Miljøledelse)

Lokal identitet — fremmer bosætning i landdisktrikterne

  • udviklingsplaner for alle landsbysamfund
  • flere beslutningskompetencer til demokratiske landsbyråd
  • spændende sociale mødsesteder i landsbyerne, hvor borgerne kan mødes på tværs af alder og erhverv
  • bedre offentlig transport til byer med indkøbsmuligheder
  • flere penge til nedrivning af forfaldne ejendomme

Rummeligt arbejdsmarked

  • initiativer der forebygger ledighed for de 18 – 30 årige
  • spændende og fremadrettede tilbud til ledige og sygemeldte
  • at Lemvig Kommune skaber arbejdspladser til borgere med truet eller nedsat arbejdsevne.
  • relevant hjælp til borgere der risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet
  • tidlig indsats for 15-18 årige, der havde det svært i Folkeskolen

Vi glæder os nu til at komme i arbejdstøjet!

Med venlig hilsen
Arne Noe

Det er visionsløst, ude af trit med virkeligheden og uansvarligt, hvis kommunen ikke sørger for så meget økologisk mad som muligt i daginstitutionerne.

Af Arne Noe, økologisk landmand, Vandborg.

Fra 1. januar 2010 skal daginstitutionerne servere mindst ét måltid mad for børnene hver dag. Kommunerne er netop nu i gang med at implementere den obligatoriske frokostordning. I Lemvig kommune lader det til, at man vælger den billigste løsning og går uden om sunde, økologiske madvarer. Det er visionsløst, uansvarligt og virker afskrækkende på potentielle tilflyttere. Læs resten af dette indlæg »

Gør Cheminova bæredygtig

ÅBENT HØRINGSSVAR

En VVM-redegørelse for Cheminovas fremtidige udvikling handler om mere end miljøet på Harboøre tange. Den handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed.

Af Arne Noe

Miljøcenter Århus har igangsat udarbejdelsen af et kommunalplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en fremtidig udvidelse af Cheminovas produktion og faciliteter. Som input til det arbejde har miljøcentret bedt offentligheden om at komme med idéer og forslag til, hvad er bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Det handler om arbejdspladser
For mig at se, er der for borgerne i Lemvig Kommune ét bestemt hensyn, som på lige fod med miljøhensynet bør indgå i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige produktion, og det er hensynet til arbejdspladser. Cheminova er i dag kommunens største arbejdsplads, og vi kender alle én eller flere, som arbejder på Cheminova. En stor del af det økonomiske grundlag for hele kommunen er således bundet op på denne ene virksomhed.
En finansmand ville nok kalde det en ringe risikospredning – og det er netop heri humlen ligger. Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirkning af fremtidige konjunkturer og tendenser.

Global miljøbevidsthed
En af vor tids stærkeste tendenser går i retning af en stigende bevidsthed omkring jordens klima, miljø og natur. Forbrugerne i vores del af verden efterspørger i stigende grad varer, som er produceret med mindst mulig påvirkning af de tre elementer.
Cheminovas omsætning er i dag for 99 procents vedkommende baseret på eksport. Det er godt for betalingsbalancen i det nationale regnskab, og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men en af grundene til, at virksomheden eksporterer så meget er, at en stor del af de varer, den producerer, er så skadelige for miljøet, at man har forbudt brugen af dem i vores del af verden.
I idéoplægget til denne første ”høringsfase” om Cheminovas fremtidige udvikling hedder det, at virksomheden i fremtiden i særdeleshed skal satse på produktion af Clodinafop og omkrystalisering af Abamectin – altså to stoffer.
Og her er det, jeg efterspørger en større risikospredning i forsøget på at fremtidssikre kommunens største arbejdsplads end blot at spille på to stoffer.

Ulande bruger mindre kemi
Som nævnt er der en klar tendens til øget fokus på miljørigtighed og mindst mulig belastning af vores natur. Det er en tendens som blandt andet er drevet af frygten for et klimakollaps samt af de effekter vi allerede nu ser af et globalt kemisk-baseret landbrug. Forskning har dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem pesticidrester og hormonforstyrrelser såsom misdannede kønsorganer og stigende sterilitet hos mænd. Altså en tendens, som er drevet af eksistentielle problemstillinger, som ikke er forbigående modefænomener.
I dag er det primært den vestlige verden, der har ”råd” og overskud til at fokusere på disse problemstillinger, mens folk i den tredje verden har andre og mere presserende eksistentielle problemer at slås med. Og netop derfor har Cheminova til dato kunnet overleve på at sælge kemi til den tredje verden.
Men også i den tredje verden må vi forvente, at befolkningerne i takt med stigende levestandarder får overskud til at fokusere på miljøet, naturen og klimaet. Og det er ikke sikkert, at det ligger så langt ude i fremtiden. Sidste år konkluderede en FN-rapport, – på baggrund af en undersøgelse, som inkluderede 1,6 millioner Østafrikanske smålandbrug – at bønderne fik et højere udbytte på markerne, en højere indtjening til pengepungen og en mere frugtbar agerjord, da de gik over til økologisk landbrug. FN’s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende.

Spred risikoen
At basere Lemvig Kommunes største arbejdsplads’ fremtid på to kemiske stoffer og efterspørgslen på dem i det beskrevne, globale politiske ”klima” virker på mig til ikke at være en særlig fornuftig risikospredning. Jeg vil derfor opfordre til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområde. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer.
Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser, og for at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømningerne i samfundet både globalt og nationalt. Og de strømninger løber ikke mod et øget forbrug af sprøjtegifte på alverdens landbrugsarealer, men derimod i retning af øget bæredygtighed i såvel landbruget som i samfundene generelt. Lad os lytte til signalerne og arbejde for en bæredygtig fremtid for Cheminova og hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune.