Læserbreve og indlæg

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Læserbreve og indlæg

Delegeretmøde: GMO-tale (lang version)

Talen blev forkortet til max. 3 minutter. Den forkortede version kan ses  her. Du er velkommen til at give ris og ros.

Tale ved Delegeretmøde i Landbrug og Fødevarer d. 4/11-09.

Af Arne Noe

I Familielandbruget-VESTJylland har vi ofte diskuteret GMO-afgrøder på danske marker. Vi kan se, at Landbrug & Fødevarer bakker op om fødevareministerens agenda for lettere godkendelse af GMO i Danmark og EU. Familielandbruget-VESTJylland efterlyser en kritisk debat om, hvorvidt GMO virkelig er en god idé. Læs resten af dette indlæg »

Fremtidens natur i Lemvig Kommune

Læserbrev i Lemvig Folkeblad, uge 46

En af opgaverne for det kommende byråd bliver at udarbejde en naturplan som en del af kommuneplanen.

Lemvig kommunes Natur- og Miljøråd, som består repræsentanter fra de grønne organisationer har foreslået at planen skal indeholde målsætninger om forbedringer af naturen i kommunen, og anbefaler at der hentes inspiration folderen, ”Fremtidens Natur i Lemvig Kommune”.

Indholdet har været behandlet i Natur- og Miljørådet. Den overordnede vision er, at der skal være sammenhængende natur bl.a. igennem såkaldte spredningskorridorer.

I nogle tilfælde vil det kræve naturgenopretning af landbrugsarealer at skabe spredningskorridorer mellem naturområder.

Jeg har selv repræsenteret Familielandbruget i Natur og Miljørådet. Selve udformningen er foregået i 5 lokalgrupper, og ”planen ” har således stor lokal forankring.

SF støtter de overordnede visioner i ”Fremtidens Natur”, og mener den er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med naturplanen.

Arne Noe
Vandborg
Byrådskandidat SF

Forkortet til max. 3 minutter. Se den lange version her, hvor du er velkommen til at give ris og ros.

Tale ved Delegeretmøde i Landbrug og Fødevarer d. 4/11-09.

Af Arne Noe

I Familielandbruget VESTJylland har vi ofte diskuteret GMO-afgrøder på danske marker. Vi kan se, at Landbrug & Fødevarer bakker op om fødevareministerens agenda for lettere godkendelse af GMO i Danmark og EU. Familielandbruget VESTJylland efterlyser en kritisk debat om, hvorvidt GMO virkelig er en god idé. Læs resten af dette indlæg »

Det er visionsløst, ude af trit med virkeligheden og uansvarligt, hvis kommunen ikke sørger for så meget økologisk mad som muligt i daginstitutionerne.

Af Arne Noe, økologisk landmand, Vandborg.

Fra 1. januar 2010 skal daginstitutionerne servere mindst ét måltid mad for børnene hver dag. Kommunerne er netop nu i gang med at implementere den obligatoriske frokostordning. I Lemvig kommune lader det til, at man vælger den billigste løsning og går uden om sunde, økologiske madvarer. Det er visionsløst, uansvarligt og virker afskrækkende på potentielle tilflyttere. Læs resten af dette indlæg »

Ib… er du der? Må du sige noget?

På Dansk Landbrugs ekstra ordinære delegeretmøde d.3/6-09 blev den nye organisation med navnet Landbrug og Fødevarer vedtaget. Sikkert en klog beslutning.

I værdigrundlaget for Landbrug og Fødevarer står der, efter pres fra bl.a. Familielandbruget:

Vi lægger vægt på mangfoldigheden i erhvervet og vil arbejde for:

  • En alsidig bedriftsstruktur med plads til alle typer landbrug.
  • Et erhverv med en mangfoldig produktion af kvalitetsprodukter.

Mangfoldigheden skulle således være sikret i den nye organisation. Det kan derfor vække undren, når man ser hvordan formandskabet har forvaltet mangfoldigheds-begrebet på mødet d. 3/6.

Under punktet “Erhvervets økonomi” blev tre landbrug præsenteret. Alle tre med en industriel bulk-vare produktion; to kvægbrug med 600 køer – og planer om det dobbelte, og en meget stor svineproduktion ligeledes med planer om en stor udvidelse af produktionen.

Hvor er mangfoldigheden?  – eller er det kun store landbrugs økonomi, der har interesse?

Senere på mødet blev de delegerede, af repræsentanter for formandskabet,  kraftigt opfordret til at stemme på Bent Claudi til EU-valget, hvorefter Bent Claudi blev opfordret til selv at gå på podiet for at anbefale sit kandidatur.

Hvor er mangfoldigheden? — Eller skal Landbrug og Fødevarer tages til indtægt for ét bestemt politisk parti?

En underlig arbejdsfordeling

Når man ser på den måde formandskabet valgte at fordele arbejdsopgaverne d.3/6 kan det undre. Peter Gæmelke, Michael Brochenhuus-Schack og Jørgen Pedersen havde lange indlæg om henholdsvis Ny organisation, Grøn Vækst, og Erhvervets økonomi!

Ib Jensen fik lov til at være forsanger til velkomst- og afslutningssangen…
Hvem skal være talsmand for de tusindvis af små og mellemstore landmænd, som udgør rygraden i dansk landbrug? Når Ib Jensen bliver sat til at være forsanger og landboforeninger har et kapløb kørende med tolvmands-foreningen om at servicere de største landbrug.

Landbrug og Fødevarer har nu fået en ny formand, som virker både dygtig og kompetent. Han skal have muligheden for at “blande og fordele kortene” på ny, så alle — både  små, mellemstore og store landmænd kan føle ejerskab til den ny forening — uanset politisk ståsted.

Til lykke med posten, Michael!

Bestyrelsesmedlem Familielandbrug-VEST-Jylland
Arne Noe

Indlæg ved Landbrug og Fødevarers ekstraordinær delegeret møde 3/6-09
Af Arne Noe, Familielandbruget-Vestjylland

I værdigrundlaget for Landbrug og Fødevarer står der ca.
“Vi lægger vægt på mangfoldigheden i erhvervet og vil arbejde for det -både hvad angår bedriftsstruktur , og produktion af kvalitetsfødevarer.

Og her kommer så mit spørgsmål; Hvilke radikale ændringer har Landbrug og Fødevarer tænkt sig at tage i anvendelse for at opnå denne ædle målsætning?
Lad mig uddybe;

I februar var jeg på Mejeriforeningens temakonference om fremtidens mælkeprodution i år 2020, . Vi blev budt velkommen af Bent Juel, som mindede os om Darwins tese om at det er de største der overlever — jo jo

Foredragsholderne var enige om at: “skal vi se frem må vi først se tilbage.” Erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen Kirsten Holm Svendsen rundede første del af med emnet:- Er der en fremtid for mælkeprodution i Danmark?- Også hun tog afsæt i statistikken og fremførte, at prognosen for 2020 lød på knap 1000 mælkeproducenter med ca. 600 køer i gennemsnit.- På et spørgsmål fra tilhørerne -om der overhovedet var en fremtid for mælkeproduktion, var svaret:
Ja, hvis vi sikrer en fortsat strukturudvikling.

Det gav stof til eftertanke, for gennem de sidste tre årtier har strukturudviklingen i Dansk Landbrug altid ligget foran prognoserne. Men Er det den udvikling vi ønsker? Kan den danne rammen om det gode liv på landet? Kan den sikre mangfoldighed?

Temakonferencen blev afsluttet med et spændende foredrag af Teddy Wivel om den ejerledede virksomhed.- Han påpegede at ledelseskraften er den altafgørende faktor,– og at hvis ledelseskraften forsvinder, udmøntes det hurtigt i røde tal på bundlinjen.– Men hvordan skal vi bevare ledelseskraften i de små og mellemstore landbrug når vi dagligt bombarderes med prognoser og beregninger som viser at vores bedrift ikke er såkaldt fremtidssikret? Hvem skal være talsmand for små og mellemstore producenter, som oplever at det kan være svært at belåne gode og rentable projekter blot fordi at prognosen siger at deres bedrift ikke har nogen berettigelse om 5 til 10 år. Ser vi på regnskabstallene, er der ikke noget der tyder på at fortsat strukturudvikling løser problemerne i landbrugsproduktionen. Hvad er ideen i at vi skal være så få landmænd? Prognoserne indebærer også at unge landmænd ikke vil gå ind i erhvervet netop fordi brugene skal være så store.

Skal vi sikre mangfoldighed — som det så smukt er beskrevet –og fortsat selveje, er det ikke nok med en halvlunken fortrinsstilling. Der skal ganske enkelt satses målrettet på at synliggøre det gode liv på de små og mellemstore bedrifter, og det har jeg svært ved at se kan finde sted i en organisation hvor dem der bestemmer har de store briller på.- De sidste 30 års erfaring viser at med mindre vi gør en målrettet indsats for mangfoldighed, vil vi indfri prognoserne og i år 2020 stå med under 1000 mælkeproducenter og 300 familier der ejer 85 procent af svineprodutionen i Danmark. Er det det vi ønsker?

Netop Mejeriforeningen,– som jo har fostret den ene af de tre nye direktører –og Dansk Kvæg har gennem lobbyisme sikret en smidig og hurtig kvoteomsætning som har gjort de store bedrifter mulig og på den måde spillet en meget aktiv rolle i at indfri prognoserne.

Nu står vi så i en fusion kaldet Landbrug og Fødevarer. Hvordan kan vi være sikre på at værdigrundlagets mål om mangfoldighed ikke er blot noget man smykker sig med til festlige lejligheder?
Hvilke midler vil i tage anvendelse for at bremse strukturudviklingen og derved sikre at der fortsat er basis for organisationen.

Læserbrev i Lemvig Folkeblad, sommeren 2009

Først på året fik alle i Lemvig kommune en opfordring til at komme med forslag til festlighederne i anledningen af byjubilæet og dronningebesøg.
En god ide da dronningebesøget er med til at påvirke vores selvforståelse som kommune.

Hvordan opfatter vi os selv, og hvad er det vi ønsker at vise udadtil?
Som frivillig på Bovbjerg Fyr, som Thise-leverandør af mælk til Vesterhavsosten, og som en del af Lemviggaarden.dk sendte jeg et forslag om et dronningebesøg på Bovbjerg Fyr, alt i mens Prinsgemalen kunne besøge ostelageret og smage prisbelønnet gourmet ost. Sammen kunne de høre om de tiltag vi herude vestpå gør for at skabe gode oplevelser, både for fastboende og turister.

Endvidere havde jeg et tilbud fra Thise Mejeri, som vi kalder for”På Mælkeruten”. Her ville vi hen over sommeren kunne beskrive Lemvig Kommunes seværdigheder på mælkekartonerne.

Nu er programmet for regentparrets besøg lagt fast, og der iblandt mange ting som vi er stolte og glade for at vise frem, men det kan undre, at byrådssekretariatet med borgmesteren i spidsen ikke kunne finde plads til et besøg på Bovbjerg Fyr, i det programforslag som blev forelagt Dronningens ceremonimester.

Fyret er et kulturelt og socialt fyrtårn for hele egnen, har en støttekreds med over 400 medlemmer, og der er over 100 frivillige som gør en stor og uegennyttig indsats i bl.a. Cafe, Kunst, og Arrangements gruppe. Fyret er stedet hvor der formidles ny viden, opfindelser, kultur, kunst og anderledes oplevelser. Gennem fællesspisning og Cirkus på kanten formidles kulturmøde mellem fastboende og turister,

Og det kan undre at hverken borgmester eller borgmesterkontor har reageret på tilbuddet om en præsentation af egnens seværdigheder på på Thises mælkekartoner.

Af Arne Noe

Gør Cheminova bæredygtig

ÅBENT HØRINGSSVAR

En VVM-redegørelse for Cheminovas fremtidige udvikling handler om mere end miljøet på Harboøre tange. Den handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed.

Af Arne Noe

Miljøcenter Århus har igangsat udarbejdelsen af et kommunalplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en fremtidig udvidelse af Cheminovas produktion og faciliteter. Som input til det arbejde har miljøcentret bedt offentligheden om at komme med idéer og forslag til, hvad er bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Det handler om arbejdspladser
For mig at se, er der for borgerne i Lemvig Kommune ét bestemt hensyn, som på lige fod med miljøhensynet bør indgå i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige produktion, og det er hensynet til arbejdspladser. Cheminova er i dag kommunens største arbejdsplads, og vi kender alle én eller flere, som arbejder på Cheminova. En stor del af det økonomiske grundlag for hele kommunen er således bundet op på denne ene virksomhed.
En finansmand ville nok kalde det en ringe risikospredning – og det er netop heri humlen ligger. Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirkning af fremtidige konjunkturer og tendenser.

Global miljøbevidsthed
En af vor tids stærkeste tendenser går i retning af en stigende bevidsthed omkring jordens klima, miljø og natur. Forbrugerne i vores del af verden efterspørger i stigende grad varer, som er produceret med mindst mulig påvirkning af de tre elementer.
Cheminovas omsætning er i dag for 99 procents vedkommende baseret på eksport. Det er godt for betalingsbalancen i det nationale regnskab, og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men en af grundene til, at virksomheden eksporterer så meget er, at en stor del af de varer, den producerer, er så skadelige for miljøet, at man har forbudt brugen af dem i vores del af verden.
I idéoplægget til denne første ”høringsfase” om Cheminovas fremtidige udvikling hedder det, at virksomheden i fremtiden i særdeleshed skal satse på produktion af Clodinafop og omkrystalisering af Abamectin – altså to stoffer.
Og her er det, jeg efterspørger en større risikospredning i forsøget på at fremtidssikre kommunens største arbejdsplads end blot at spille på to stoffer.

Ulande bruger mindre kemi
Som nævnt er der en klar tendens til øget fokus på miljørigtighed og mindst mulig belastning af vores natur. Det er en tendens som blandt andet er drevet af frygten for et klimakollaps samt af de effekter vi allerede nu ser af et globalt kemisk-baseret landbrug. Forskning har dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem pesticidrester og hormonforstyrrelser såsom misdannede kønsorganer og stigende sterilitet hos mænd. Altså en tendens, som er drevet af eksistentielle problemstillinger, som ikke er forbigående modefænomener.
I dag er det primært den vestlige verden, der har ”råd” og overskud til at fokusere på disse problemstillinger, mens folk i den tredje verden har andre og mere presserende eksistentielle problemer at slås med. Og netop derfor har Cheminova til dato kunnet overleve på at sælge kemi til den tredje verden.
Men også i den tredje verden må vi forvente, at befolkningerne i takt med stigende levestandarder får overskud til at fokusere på miljøet, naturen og klimaet. Og det er ikke sikkert, at det ligger så langt ude i fremtiden. Sidste år konkluderede en FN-rapport, – på baggrund af en undersøgelse, som inkluderede 1,6 millioner Østafrikanske smålandbrug – at bønderne fik et højere udbytte på markerne, en højere indtjening til pengepungen og en mere frugtbar agerjord, da de gik over til økologisk landbrug. FN’s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende.

Spred risikoen
At basere Lemvig Kommunes største arbejdsplads’ fremtid på to kemiske stoffer og efterspørgslen på dem i det beskrevne, globale politiske ”klima” virker på mig til ikke at være en særlig fornuftig risikospredning. Jeg vil derfor opfordre til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområde. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer.
Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser, og for at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømningerne i samfundet både globalt og nationalt. Og de strømninger løber ikke mod et øget forbrug af sprøjtegifte på alverdens landbrugsarealer, men derimod i retning af øget bæredygtighed i såvel landbruget som i samfundene generelt. Lad os lytte til signalerne og arbejde for en bæredygtig fremtid for Cheminova og hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune.