Delegeretmøde: GMO-tale (lang version)

Talen blev forkortet til max. 3 minutter. Den forkortede version kan ses  her. Du er velkommen til at give ris og ros.

Tale ved Delegeretmøde i Landbrug og Fødevarer d. 4/11-09.

Af Arne Noe

I Familielandbruget-VESTJylland har vi ofte diskuteret GMO-afgrøder på danske marker. Vi kan se, at Landbrug & Fødevarer bakker op om fødevareministerens agenda for lettere godkendelse af GMO i Danmark og EU. Familielandbruget-VESTJylland efterlyser en kritisk debat om, hvorvidt GMO virkelig er en god idé.

Argumenterne for GMO lyder, at det vil være til gavn for miljøet og sikre fødevareforsyningen til verdens sultende. Vi vil tillade os at stille spørgsmålstegn ved de mange lovord om GMO og kraftigt opfordre til, at vi i landbruget som helhed tager kritisk stilling til GMO, inden vi overlader kontrollen med vores såsæd og afgrøder til multinationale biotech-firmaer.

GMO skulle være til gavn for miljøet fordi der skal sprøjtes mindre siger de. I USA har man mere end 10 års erfaring med GMO på markerne. For en stor dels vedkommende afgrøder, som er resistente over for et bestemt sprøjtemiddel. Fra 1996, hvor GMO blev introduceret, steg anvendelsen af pesticider ifølge tal fra det amerikanske landbrugsministerium med fire procent de følgende otte år. I perioden 1994 til 2007 steg forbruget af Roundup på GMO sojamarker med 1.900 procent, majs-marker med 1.100 procent og på bomuldsmarker 2.100 procent. Den ensidige brug af ét bestemt sprøjtemiddel, har ført til omfattende problemer med ukrudt, som har udviklet resistens. Det såkaldte superukrudt kan man kun få bugt med ved at bruge mere og stærkere gift. Hvor er miljøgevinsten i det?

En anden gren af GMO-afgrøder er de såkaldte BT-afgrøder, som er modificeret til selv at producere insektgift og dermed mindsker behovet for brug af insekticider. En spritny undersøgelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet viser imidlertid, at det også går ud over de nyttige insekter og derved rykker ved øko-ballancen i naturen. I fødevareministeriets GMO vidensyntese hedder det:

“Konklusionen er, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at forudsige hvilke forskydninger i faunaen, insektresistente afgrøder vil kunne forårsage, og at der er behov for flere undersøgelser.”

Hvor er miljøgevinsten i det?

BT-afgrøder har i flere forskningsforsøg vist sig at give et lavere udbytte og generelt er billedet i lande med adskillige års GMO-erfaringer, at udbytterne ikke er højere end i traditionelle afgrøder. I flere tilfælde faktisk mindre.

I Fødevareministeriets nye vidensyntese om GMO hedder det:

”Introduktion af GM-afgrøderne soja og majs har dog indtil videre ikke medført en større udbyttestigning over tid end den, som hidtil er opnået gennem traditionel planteforædling”.

Hvor er gevinsten for verdens sultende i det?

FN’s landbrugsvidenskabelige panel (IAASTD) fremlagde sidste år en særdeles nuanceret analyse af forskellige landbrugsteknologiers potentialer. 400 forskere har bidraget til rapporten, som slår til lyd for et mere helhedsorienteret syn på landbrug og agro-økologiske metoder for at løse udfordringen med at brødføde verdens stigende befolkning. GMO fremstår overordnet set ikke som løsningen på klodens hungerproblem.

80 procent af verdens landbrugsarealer bruges til at producere dyrefoder med eller uden GMO. En utrolig simpel, men yderst effektiv måde at øge fødevareforsyningen på er ganske enkelt at producere og forbruge færre animalske fødevarer på verdensplan og dermed opnå et meget højere energioutput i form af vegetabilsk menneskeføde direkte fra markerne. Hvor mange danske grise er det lige, der i forvejen bliver til koteletter på tallerkenen hos verdens sultende?

Canada havde en gang verdens største produktion og eksport af økologisk rapsolie. Det er i dag slut. GMO-raps har spredt sig overalt i den canadiske natur, og det er i dag umuligt at dyrke økologisk raps, fordi det bliver forurenet med GMO. Canadas eksport af hørfrø til Europa er lige nu truet af GMO-forurening, til trods for, at GMO-hør blev forbudt i Canada for mange år siden. Erfaringerne viser, at spredning af det genmodificerede DNA i naturen er umulig at kontrollere. Hos Landbrug & Fødevarer holder man sig til, at reglerne om sameksistens sikrer os mod spredning. I mine 25 år som spejderleder har jeg fortalt om og fundet snesevis af former for naturlig frøspredning ved hjælp af vand, vind, fugle, dyr, insekter, maskiner osv. Og jeg kan garantere, at bier, fugle og en kraftig storm fra vest er bedøvende ligeglade med, hvad der står på et stykke papir under navnet ”sameksistens”.

Økologisk fødevareproduktion er den del af landbruget som har vækst. Forbrugerne efterspørger i stigende grad økologi, og alene sidste år steg salget af økologiske fødevarer med 29 procent herhjemme – hvornår er det sidst sket for en gren af dansk landbrug? Det er regeringens vurdering, at markedet har endnu større vækstpotentiale, og at 15 procent af landbruget om 10 år er økologisk. Skal vi spille hassard med det største vækstpotentiale i dansk landbrug nogensinde ved at risikere at ødelægge en produktionsgren, der med garanti opfylder målene og forbrugernes stigende krav til miljøvenlig fødevareproduktion?

I en række lande har det været på tale at indføre Roundup Ready GMO-hvede. Men erfaringerne fra raps og majs har fået landbrugsorganisationer i USA, Canada og Australien til i fællesskab at anbefale en global afvisning af GMO-hvede. Alle frygter ukontrollabel spredning til andre af græsfamiliens arter og tab af markeder for GMO-frie afgrøder. Seks EU-lande heriblandt Tyskland og Frankrig har forbudt GMO-sorter af frygt for konsekvenser for miljø og sundhed. I danske supermarkeder har man forsøgt, men opgivet at have GMO-fødevarer på hylderne. Forbrugerne vil ganske enkelt ikke have dem. Hvilke markedsmæssige fordele er det, man forventer at opnå af GMO på danske marer? Hvorfor vil man så gerne have GMO i Danmark, når de lande, der har prøvet det, gør hvad de kan for at undgå mere GMO?

Skulle der virkelig vise sig, at være en gevinst i form af højere udbytter, og skulle forbrugerne ændre holdning til GMO, vil det lynhurtigt kapitalisere sig i lavere priser på markedet, og hvor er gevinsten så henne for den enkelte landmand, der skal købe dyr såsæd og sprøjtegift fra samme firma år efter år? Er der andre end mig, der kan se en lighed mellem GMO og at pisse sig selv i bukserne for at holde varmen?

Familielandbruget-VESTJylland håber, man vil tage kritisk stilling til og nøje opveje fordele og ulemper ved indførelse af GMO i Danmark, og ikke alene lader sig besværge af biotech-industriens lovord om GMO-ens fortræffeligheder. Og vi vil samtidig bede jer overveje den positive signalværdi overfor markeder og forbrugere verden over ved at sige nej tak til GMO på danske marker.