Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats
Følgende udarbejdet sammen med Jørgen Jensen, som er miljøadministrator ved Nordjyllandsværket ifm. afgangsprojektet på Humanøkologi TD-studiet.
Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats
Følgende udarbejdet sammen med Jørgen Jensen, som er miljøadministrator ved Nordjyllandsværket ifm. afgangsprojektet på Humanøkologi TD-studiet.
Læserbrev i Lemvig Folkeblad, sommeren 2009
Først på året fik alle i Lemvig kommune en opfordring til at komme med forslag til festlighederne i anledningen af byjubilæet og dronningebesøg.
En god ide da dronningebesøget er med til at påvirke vores selvforståelse som kommune.
Hvordan opfatter vi os selv, og hvad er det vi ønsker at vise udadtil?
Som frivillig på Bovbjerg Fyr, som Thise-leverandør af mælk til Vesterhavsosten, og som en del af Lemviggaarden.dk sendte jeg et forslag om et dronningebesøg på Bovbjerg Fyr, alt i mens Prinsgemalen kunne besøge ostelageret og smage prisbelønnet gourmet ost. Sammen kunne de høre om de tiltag vi herude vestpå gør for at skabe gode oplevelser, både for fastboende og turister.
Endvidere havde jeg et tilbud fra Thise Mejeri, som vi kalder for”På Mælkeruten”. Her ville vi hen over sommeren kunne beskrive Lemvig Kommunes seværdigheder på mælkekartonerne.
Nu er programmet for regentparrets besøg lagt fast, og der iblandt mange ting som vi er stolte og glade for at vise frem, men det kan undre, at byrådssekretariatet med borgmesteren i spidsen ikke kunne finde plads til et besøg på Bovbjerg Fyr, i det programforslag som blev forelagt Dronningens ceremonimester.
Fyret er et kulturelt og socialt fyrtårn for hele egnen, har en støttekreds med over 400 medlemmer, og der er over 100 frivillige som gør en stor og uegennyttig indsats i bl.a. Cafe, Kunst, og Arrangements gruppe. Fyret er stedet hvor der formidles ny viden, opfindelser, kultur, kunst og anderledes oplevelser. Gennem fællesspisning og Cirkus på kanten formidles kulturmøde mellem fastboende og turister,
Og det kan undre at hverken borgmester eller borgmesterkontor har reageret på tilbuddet om en præsentation af egnens seværdigheder på på Thises mælkekartoner.
Af Arne Noe
Jeg har skrevet hovedopgave i miljøledelse i forbindelse med Humanøkologi TD-studiet. Se link for nærmere beskrivelse af hvad miljøledelse er.
SE-opgave i forbindelse Humanøkologi TD-studiet.
Lars Ebbensgaard tale ved indstiftelse af RavAageprisen ved Thise Mejeris 20 års jubilæum. Læs resten
Tale ved Thise Mejeris 20 års jubilæums-fest
Lørdag d. 30/8-2008
Af Arne Noe
Vi kom med i Thise Mejeri som andelshaver nummer 10, den 1. februar 1992.Vi havde lagt om i ´91 og da MD ikke ville tegne en øko-kontrakt, kontaktede vi Thise Jeg kendte Jørgen Kjeldsen gennem landbrugsskolen og med ham som formand, kunne det jo ikke gå helt galt…
Jeg tror, at der er mange af jer, der sidder med en historie der ligner vores; dét, at være økolog dengang var virkelig noget der gjorde en forskel, og man var hel parat på at gå nye veje.
Da jeg blev spurgt om jeg ville sige et par ord her til jubilæet, sagde jeg selvfølgelig straks ja – men hvordan koger man perioden fra ´92 til 2000 ned til under 4 minutter?
Jeg fandt de gamle mapper med andelshaver-informationer, bestyrelses-referater og årsberetninger frem, og jeg må sige, at det virkelig har været spændende læsning!
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nogle citater fra dem, og begynder med en årsberetning nov. ´93 fra formand Jørgen Kjeldsen:
”Det forløbne år har været præget af kamp for overhovedet at overleve som selvstændig mejeri og en gennemgribende omlægning af produktionen. Resultatet afspejles tydeligt i regnskabet. Det er umiddelbart klart utilfredsstillende. Vi har haft den hidtil laveste udbetaling og alligevel er der et underskud på 7 øre pr. kg. Mælk”
Går vi 9 måneder længere frem, står der i en andelshaver-information fra Poul Pedersen følgende:
”Thise Mejeri leverer Danmarks bedste fødevarer
Vi havde d.1/10 den ære at deltage i den meget omtalte fødevaremesse på Børsen, i det vi forinden havde fået godkendt en meget stor del af vort sortiment til at bære prædikatet ”Danmarks bedste fødevarer”. Dommerpanelet ved disse prøvesmagninger var nogle af landets ypperste gourmeter.”
Poul Pedersen beskriver videre en markant fremgang for salg af både konsummælk , ost og smør. Og han slutter med følgende:—”Konklusion; Det er svært at bevare pessimismen.”
For at forstå hvad der er sket i de forløbne 9 måneder må vi tilbage til Jørgens årsberetning.
”Nu er regnskabet imidlertid historie….
Vi har et råvare-grundlag på over 3 millioner kg., et stort produkt-sortiment af høj kvalitet og en stigende afsætning over hele linjen. Vi har mulighed for at skaffe mere mælk – vi har en udviklings-plan med et tilskuds-potentiale på en lille million over de næste 2 år – vores afsætning er ret sikker, fordi den er spredt ud over mange flere forskellige produkter og kunder end tidligere.
Ja, jeg tror faktisk vi kan sige, at vi har haft det afgørende gennembrud i år.Det er ikke udelukkende vores egen fortjeneste, der er jo i det hele taget sket et afgørende gennembrud for økologiske produkter i år (her skal vi huske på at 1993 var det år hvor økologien kom på discount i Superbrugsen).
Men det er vores fortjeneste, og ikke mindst Eriks og Pouls, at vi har været i stand til at slå til, når mulighederne er til stede. I den forbindelse skal det også nævnes, at et tæt samarbejde med Grindsted har haft afgørende betydning. Vi har en god samarbejdsaftale med Grindsted og en hensigtserklæring om et fortsat tæt samarbejde.”
Jørgen nævnte her 4 elementer,eller problemstillinger som viste sig at være afgørende i de kommende år.
Her tænker jeg på:
En sidste problemstilling jeg vil komme ind på er likviditet. Dét, at belåne et parti ost på lager, for at kunne klare efterbetalingen kunne godt være vanskelig . Og kreditorerne forlangte også gerne budgetter, men budget-forudsætningerne skiftede næsten lige så hurtigt, som vi kunne nå at købe nyt papir. Så når der ikke kunne findes penge til efterbetalingen var det som regel bestyrelsen, der måtte vente til osten var solgt.
En anden måde at skaffe likviditet på var at ringe til de andelshaverne og høre om nogen kunne vente med at få udbetalt mælkepenge. Det var Anders´ opgave, så når Anders Just ringede, så….
Anders Just bestemte i grunden det meste, det er ikke sikkert han selv er klar over det; det var ham der vidste om tankbilen skulle være en Volvo eller en Scania. Det var ham, der lavede køreruterne. Det var ham, der gennem sin svoger i Sunds, kunne skaffe den rigtige en gros pris på sødmælk og lignende. Ja, det skulle ikke undre mig om Poul stadig ringer til Anders og spørger om lov, før en stor investering…
Her i min hånd har jeg den første kunde-info meddelelse fra Thise Mejeri.
Første afsnit, der omhandler baggrunden for mejeriets start slutter sådan:
”Mottoet var – og er stadig 5 år efter; – vi vil selv og vi kan selv.”