Nyhedsbrev fra deLaval 2004

En spændende afgræsningsform vi finder vi hos Arne Noe ved Lemvig, som også driver produktionen økologisk. Afgræsningsmetoden fungerer i dette system ved, at køerne kommer direkte på græs efter de er malket (køerne malkes ud). Arne Noe byggede ny stald i sommeren 2003, og startede med at malke med én VMS i september 2003. Stalden er indrettet med styret kotrafik, hvor foderbordet er placeret centralt i stalden. Foderbordet er af typen wee-link, som én gang om ugen fyldes op med græsensilage, som er udtaget med en blokskærer. Der fodres ikke yderligere på foderbordet end med græsensilage, derimod er der placeret to kraftfoderstationer i “hvilearealet”, hvor køerne kan få tildelt valset korn samt grønpiller. Derudover er VMS’en monteret med 3 fodermidler, som foruden valset korn og A blanding også tæller kraftfoder (C blanding). Der er således rigtig godt styr på fodertildelingen i stalden, hvor de højtydende køer trappes op til ca. 8 kg tilskudsfoder (2 kg kraftfoder : 4,5 kg valset korn : 1,5 kg grøntpiller) – og så reguleres gennem laktationen efter mælkeydelsen. Tildelingen af vitaminer og mineraler foregår v.hj.a. vandforsyningen – mens der tildeles halm fra en “halmhæk” i hvilearealet. Der malkes 60 SDM-køer i stalden, og malkningerne på VMS’en ligger året rundt mellem 165-180 malkninger i døgnet. Arne har siden opstarten oplevet en stor produktionsfremgang  og ligger på knapt 10.000 kg EKM pr. årsko.

En af forudsætningerne, da stalden blev bygget var at den skulle fungere med afgræsning – så der blev fra starten fokuseret på at køerne skulle kunne komme på græs direkte fra VMS’en. Efter VMS’en er der placeret en 3-vejs selektionslåge, hvor køerne således kan komme på græs (højre), til selektion (lige ud) eller til foderbordet (venstre). Uden for stalden er der yderligere placeret en selektionslåge, så køerne kan komme på forskellige marker.  Selv om der var en kort tilvænningsperiode for køerne, så har vi stort set holdt 3 daglige malkninger pr. ko gennem hele sommerperioden, også selvom koantallet var på 60-62 malkende køer ved robotten. Arne planlægger også i år en høj græsoptagelse til køerne – dvs. ca. 50-65% af grovfoderet skal være frisk græs. “Græsmængden varierer naturligt gennem sommeren på vores jord, og der være varme og tørre perioder, hvor græsset næsten ikke gror, men så æder de jo bare noget mere græs inden på stald”; forklarer Arne. “Køerne optager i de bedste perioder helt op til 10 FE dagligt, og det er specielt i de tidlige forårsmåneder, hvor græsset gror godt”.

Systemet fungerer på den måde, at VMS’en kun lukker køerne på græs, hvis de har haft en komplet malkning – og det er således robotten, der afgør hvilke køer, der kommer på græs. Fra kl. 02.00 starter VMS’en med at lukke de malkede køer på græs, hvilket vil sige ca. 7 køer i timen i gennemsnit – hvilket betyder at alle køer er “malket ud” omkring kl. 11.00. Hvis en ko endnu ikke har opnået malketilladelse – vil systemet tilsvarende se på hvor langt der er til, at koen kan malkes. Er der mindre end to timer til malketilladelse lukkes koen til foderbordet, og må vente til den er blevet malket for at komme på græs. Arne bruger et AB-marksystem til at styre afgræsningen – dvs. at køerne lukkes på fold 1 (A) om morgenen og på fold 2 (B) sidst på formiddagen.

De første køer kommer altså på græs (fold 1) kl. 02.00 om morgenen, og kl. 8.00 skifter en udvendig placeret selektionslåge automatisk, så de malkede køer nu kommer på fold 2. Samtidig kommer de første køer tilbage i stalden igen fold 1 omkring kl. -10.00, men folden tømmes først omkring kl. 14-.00 om eftermiddagen. Køerne kommer normalt ikke til foderbordet midt på dagen – for her er det planen at køerne skal ind i stalden for at blive malket, få foder i robotten og så få vand “på tanken” inden de skal ud igen. Afgræsningen på fold 2 fortsætter helt til kl. 20.00 om aftenen, og de fleste af køerne er “malket ud” to gange i døgnet. Tilsvarende kommer køerne fra fold 2 selv hjem til stalden sidst på eftermiddagen, men marken tømmes først helt kl. 21-22.00 om aftenen. På spørgsmålet om det med at hente køerne – svarer Arne, at “det er en nødvendighed at få hentet køerne, men at det samtidig er et rigtigt “rart” arbejde at lave” – “specielt når man har en 4-hjulstrukket motorcykel, så er der jo nærmest kamp om at få lov til at hente køer”. Afgræsningen forpligter i den forstand, at begge marker skal tømmes for køer for køer én gang daglig, og det kan være alt lige fra 0-75% af køerne, der er tilbage på marken – men det er jo ikke anderledes end det som mange andre gør, hvor køerne også 2 gange dagligt skal hentes til malkning, siger Arne.

“De første par uger  i foråret er køerne ikke på græs i 16 timer – her kommer køerne kun ud én gang – for at vænne sig til græsset”. “Tilsvarende kan der være perioder midt på sommeren, hvor græstilbuddet er meget lavt, hvor jeg ikke har køerne ude i så mange timer, eller hvor de kan komme til foderbordet direkte fra marken”. “Det at have afgræsning sammen med robotmalkning – er ikke så meget forskelligt for at afgræsse i et konventionelt system”. “Det gælder stadig om, at have styr på de basale ting omkring afgræsning – og så er det vigtigt, at have en klar strategi for hvordan man vil afgræsse”, forklarer Arne. “Jeg har valgt, at have foldafgræsning, hvor jeg deler marken op i ca.5-7 folde – hvor nogle af fordelene er færre problemer med lungeorm samt et mere ensartet græsudbytte til køerne gennem sommeren”. “Derudover er det vigtigt, at have etableret nogle gode drivgange, og selvfølgelig at kunne reagere på de udsving, der er af græsudbyttet gennem sommeren”.

Det er faktisk umuligt, at få Arne til at komme med nogle ulemper, når snakken falder på afgræsning, og der har ikke været nogen problemer produktionsmæssigt eller sundhedsmæssigt – tværtimod. Mange forhold er dog også ideelle for afgræsning, og såvel stald som fodring er nemt at styre, selv om Arne nu ikke mener at en anden fodring ville volde problemer sammen med afgræsning. Den sidste kommentar  er nok også kendetegnede for Arne’s tankesæt – idet han grinende kommenterer, “at vinterfodring er håndværk, mens afgræsning er kunst”.