Det er visionsløst, ude af trit med virkeligheden og uansvarligt, hvis kommunen ikke sørger for så meget økologisk mad som muligt i daginstitutionerne.
Af Arne Noe, økologisk landmand, Vandborg.
Fra 1. januar 2010 skal daginstitutionerne servere mindst ét måltid mad for børnene hver dag. Kommunerne er netop nu i gang med at implementere den obligatoriske frokostordning. I Lemvig kommune lader det til, at man vælger den billigste løsning og går uden om sunde, økologiske madvarer. Det er visionsløst, uansvarligt og virker afskrækkende på potentielle tilflyttere.
På butikshylderne med færdiglavet babymad findes kun økologiske varer, og analyser af salgstallene for økologi i dagligvarehandlen viser, at når familien får sit første barn, begynder det bevidste tilvalg af økologiske fødevarer for alvor.
I 2007 blev internetsiden, økobarn.dk, lanceret af Økologisk Landsforening. Økobarn.dk er en slags klub, hvor forældre kan hente inspiration og gode råd om økologisk kost mm. I løbet af få måneder var der over 20.000 medlemmer af klubben. Unge forældre har tydeligvis stor fokus på at give børnene økologisk kost uden rester af kemi. Og hvorfor nu det?
Måske er det fordi, at talrige videnskabelige undersøgelser viser, at pesticider kan virke hormonforstyrrende – især på børn. Måske er det fordi, Fødevarestyrelsen i 2007 fandt rester af pesticider i 56 procent af ikke-økologisk frugt og grønt. Eller måske er det fordi, der i ikke-økologiske fødevarer er tilladt 370 tilsætningsstoffer – heriblandt en række farvestoffer, som gør børn hyperaktive og mistænkes for at være kræftfremkaldende. I økologiske fødevarer er farvestoffer forbudt, og kun 49 tilsætningsstoffer er tilladte. Uanset årsagen til det økologiske tilvalg, så er børnefamilierne de største forbrugere af økologi. Og når de ansvarlige forældre sørger for økologisk mad til børnene derhjemme, hvorfor skulle de så accepterer en lavere standard henne i børnehaven?
Der er i Danmark syv kommuner, som går foran på økologi-området. De kalder sig Green Cities og har en målsætning om, at mindst 75 procent af det offentlige fødevareforbrug i kommunen skal være økologisk.
Det er ikke svært at forudsige, hvilken side af kommunegrænsen en børnefamilie foretrækker, hvis den kan vælge mellem en kommune uden ét gram økologi i børnehavens frokost eller en kommune med visionerne i orden og økologisk kost til børnene?
Det er ikke alene visionsløst at udlade økologien i kommunens kostpolitik. Det er også uansvarligt. Både i forhold til børnenes sundhed og i forhold til kommunens fremtid, fordi man skræmmer børnefamilierne væk.