Gør Cheminova bæredygtig

ÅBENT HØRINGSSVAR

En VVM-redegørelse for Cheminovas fremtidige udvikling handler om mere end miljøet på Harboøre tange. Den handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed.

Af Arne Noe

Miljøcenter Århus har igangsat udarbejdelsen af et kommunalplantillæg med en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en fremtidig udvidelse af Cheminovas produktion og faciliteter. Som input til det arbejde har miljøcentret bedt offentligheden om at komme med idéer og forslag til, hvad er bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Det handler om arbejdspladser
For mig at se, er der for borgerne i Lemvig Kommune ét bestemt hensyn, som på lige fod med miljøhensynet bør indgå i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige produktion, og det er hensynet til arbejdspladser. Cheminova er i dag kommunens største arbejdsplads, og vi kender alle én eller flere, som arbejder på Cheminova. En stor del af det økonomiske grundlag for hele kommunen er således bundet op på denne ene virksomhed.
En finansmand ville nok kalde det en ringe risikospredning – og det er netop heri humlen ligger. Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirkning af fremtidige konjunkturer og tendenser.

Global miljøbevidsthed
En af vor tids stærkeste tendenser går i retning af en stigende bevidsthed omkring jordens klima, miljø og natur. Forbrugerne i vores del af verden efterspørger i stigende grad varer, som er produceret med mindst mulig påvirkning af de tre elementer.
Cheminovas omsætning er i dag for 99 procents vedkommende baseret på eksport. Det er godt for betalingsbalancen i det nationale regnskab, og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men en af grundene til, at virksomheden eksporterer så meget er, at en stor del af de varer, den producerer, er så skadelige for miljøet, at man har forbudt brugen af dem i vores del af verden.
I idéoplægget til denne første ”høringsfase” om Cheminovas fremtidige udvikling hedder det, at virksomheden i fremtiden i særdeleshed skal satse på produktion af Clodinafop og omkrystalisering af Abamectin – altså to stoffer.
Og her er det, jeg efterspørger en større risikospredning i forsøget på at fremtidssikre kommunens største arbejdsplads end blot at spille på to stoffer.

Ulande bruger mindre kemi
Som nævnt er der en klar tendens til øget fokus på miljørigtighed og mindst mulig belastning af vores natur. Det er en tendens som blandt andet er drevet af frygten for et klimakollaps samt af de effekter vi allerede nu ser af et globalt kemisk-baseret landbrug. Forskning har dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem pesticidrester og hormonforstyrrelser såsom misdannede kønsorganer og stigende sterilitet hos mænd. Altså en tendens, som er drevet af eksistentielle problemstillinger, som ikke er forbigående modefænomener.
I dag er det primært den vestlige verden, der har ”råd” og overskud til at fokusere på disse problemstillinger, mens folk i den tredje verden har andre og mere presserende eksistentielle problemer at slås med. Og netop derfor har Cheminova til dato kunnet overleve på at sælge kemi til den tredje verden.
Men også i den tredje verden må vi forvente, at befolkningerne i takt med stigende levestandarder får overskud til at fokusere på miljøet, naturen og klimaet. Og det er ikke sikkert, at det ligger så langt ude i fremtiden. Sidste år konkluderede en FN-rapport, – på baggrund af en undersøgelse, som inkluderede 1,6 millioner Østafrikanske smålandbrug – at bønderne fik et højere udbytte på markerne, en højere indtjening til pengepungen og en mere frugtbar agerjord, da de gik over til økologisk landbrug. FN’s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende.

Spred risikoen
At basere Lemvig Kommunes største arbejdsplads’ fremtid på to kemiske stoffer og efterspørgslen på dem i det beskrevne, globale politiske ”klima” virker på mig til ikke at være en særlig fornuftig risikospredning. Jeg vil derfor opfordre til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområde. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer.
Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser, og for at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømningerne i samfundet både globalt og nationalt. Og de strømninger løber ikke mod et øget forbrug af sprøjtegifte på alverdens landbrugsarealer, men derimod i retning af øget bæredygtighed i såvel landbruget som i samfundene generelt. Lad os lytte til signalerne og arbejde for en bæredygtig fremtid for Cheminova og hundredvis af arbejdspladser i Lemvig Kommune.