Kategoriarkiv: Landbrug

Vi overtog Blåbjerg i 1984 og har drevet den økologisk siden 1991. Den økologiske driftsform danner ramme om en stor del af familiens liv.

Ekstraordinær delegeret møde ’09 L & F

Indlæg ved Landbrug og Fødevarers ekstraordinær delegeret møde 3/6-09
Af Arne Noe, Familielandbruget-Vestjylland

I værdigrundlaget for Landbrug og Fødevarer står der ca.
“Vi lægger vægt på mangfoldigheden i erhvervet og vil arbejde for det -både hvad angår bedriftsstruktur , og produktion af kvalitetsfødevarer.

Og her kommer så mit spørgsmål; Hvilke radikale ændringer har Landbrug og Fødevarer tænkt sig at tage i anvendelse for at opnå denne ædle målsætning?
Lad mig uddybe;

I februar var jeg på Mejeriforeningens temakonference om fremtidens mælkeprodution i år 2020, . Vi blev budt velkommen af Bent Juel, som mindede os om Darwins tese om at det er de største der overlever — jo jo

Foredragsholderne var enige om at: “skal vi se frem må vi først se tilbage.” Erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen Kirsten Holm Svendsen rundede første del af med emnet:- Er der en fremtid for mælkeprodution i Danmark?- Også hun tog afsæt i statistikken og fremførte, at prognosen for 2020 lød på knap 1000 mælkeproducenter med ca. 600 køer i gennemsnit.- På et spørgsmål fra tilhørerne -om der overhovedet var en fremtid for mælkeproduktion, var svaret:
Ja, hvis vi sikrer en fortsat strukturudvikling.

Det gav stof til eftertanke, for gennem de sidste tre årtier har strukturudviklingen i Dansk Landbrug altid ligget foran prognoserne. Men Er det den udvikling vi ønsker? Kan den danne rammen om det gode liv på landet? Kan den sikre mangfoldighed?

Temakonferencen blev afsluttet med et spændende foredrag af Teddy Wivel om den ejerledede virksomhed.- Han påpegede at ledelseskraften er den altafgørende faktor,– og at hvis ledelseskraften forsvinder, udmøntes det hurtigt i røde tal på bundlinjen.– Men hvordan skal vi bevare ledelseskraften i de små og mellemstore landbrug når vi dagligt bombarderes med prognoser og beregninger som viser at vores bedrift ikke er såkaldt fremtidssikret? Hvem skal være talsmand for små og mellemstore producenter, som oplever at det kan være svært at belåne gode og rentable projekter blot fordi at prognosen siger at deres bedrift ikke har nogen berettigelse om 5 til 10 år. Ser vi på regnskabstallene, er der ikke noget der tyder på at fortsat strukturudvikling løser problemerne i landbrugsproduktionen. Hvad er ideen i at vi skal være så få landmænd? Prognoserne indebærer også at unge landmænd ikke vil gå ind i erhvervet netop fordi brugene skal være så store.

Skal vi sikre mangfoldighed — som det så smukt er beskrevet –og fortsat selveje, er det ikke nok med en halvlunken fortrinsstilling. Der skal ganske enkelt satses målrettet på at synliggøre det gode liv på de små og mellemstore bedrifter, og det har jeg svært ved at se kan finde sted i en organisation hvor dem der bestemmer har de store briller på.- De sidste 30 års erfaring viser at med mindre vi gør en målrettet indsats for mangfoldighed, vil vi indfri prognoserne og i år 2020 stå med under 1000 mælkeproducenter og 300 familier der ejer 85 procent af svineprodutionen i Danmark. Er det det vi ønsker?

Netop Mejeriforeningen,– som jo har fostret den ene af de tre nye direktører –og Dansk Kvæg har gennem lobbyisme sikret en smidig og hurtig kvoteomsætning som har gjort de store bedrifter mulig og på den måde spillet en meget aktiv rolle i at indfri prognoserne.

Nu står vi så i en fusion kaldet Landbrug og Fødevarer. Hvordan kan vi være sikre på at værdigrundlagets mål om mangfoldighed ikke er blot noget man smykker sig med til festlige lejligheder?
Hvilke midler vil i tage anvendelse for at bremse strukturudviklingen og derved sikre at der fortsat er basis for organisationen.

Thise Mejeris 20 års jubilæum

Tale ved Thise Mejeris 20 års jubilæums-fest
Lørdag d. 30/8-2008
Af Arne Noe

Vi kom med i Thise Mejeri som andelshaver nummer 10, den 1. februar 1992.Vi havde lagt om i ´91 og da MD ikke ville tegne en øko-kontrakt, kontaktede vi Thise Jeg kendte Jørgen Kjeldsen gennem landbrugsskolen og med ham som formand, kunne det jo ikke gå helt galt…

Jeg tror, at der er mange af jer, der sidder med en historie der ligner vores; dét, at være økolog dengang var virkelig noget der gjorde en forskel, og man var hel parat på at gå nye veje.

Da jeg blev spurgt om jeg ville sige et par ord her til jubilæet, sagde jeg selvfølgelig straks ja – men hvordan koger man perioden fra ´92 til 2000 ned til under 4 minutter?

Jeg fandt de gamle mapper med andelshaver-informationer, bestyrelses-referater og årsberetninger frem, og jeg må sige, at det virkelig har været spændende læsning!

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nogle citater fra dem, og begynder med en årsberetning nov. ´93 fra formand Jørgen Kjeldsen:

”Det forløbne år har været præget af kamp for overhovedet at overleve som selvstændig mejeri og en gennemgribende omlægning af produktionen. Resultatet afspejles tydeligt i regnskabet. Det er umiddelbart klart utilfredsstillende. Vi har haft den hidtil laveste udbetaling og alligevel er der et underskud på 7 øre pr. kg. Mælk”

Går vi 9 måneder længere frem, står der i en andelshaver-information fra Poul Pedersen følgende:

”Thise Mejeri leverer Danmarks bedste fødevarer
Vi havde d.1/10 den ære at deltage i den meget omtalte fødevaremesse på Børsen, i det vi forinden havde fået godkendt en meget stor del af vort sortiment til at bære prædikatet ”Danmarks bedste fødevarer”. Dommerpanelet ved disse prøvesmagninger var nogle af landets ypperste gourmeter.”

Poul Pedersen beskriver videre en markant fremgang for salg af både konsummælk , ost og smør. Og han slutter med følgende:—”Konklusion; Det er svært at bevare pessimismen.”

For at forstå hvad der er sket i de forløbne 9 måneder må vi tilbage til Jørgens årsberetning.

”Nu er regnskabet imidlertid historie….
Vi har et råvare-grundlag på over 3 millioner kg., et stort produkt-sortiment af høj kvalitet og en stigende afsætning over hele linjen. Vi har mulighed for at skaffe mere mælk – vi har en udviklings-plan med et tilskuds-potentiale på en lille million over de næste 2 år – vores afsætning er ret sikker, fordi den er spredt ud over mange flere forskellige produkter og kunder end tidligere.
Ja, jeg tror faktisk vi kan sige, at vi har haft det afgørende gennembrud i år.

Det er ikke udelukkende vores egen fortjeneste, der er jo i det hele taget sket et afgørende gennembrud for økologiske produkter i år (her skal vi huske på at 1993 var det år hvor økologien kom på discount i Superbrugsen).

Men det er vores fortjeneste, og ikke mindst Eriks og Pouls, at vi har været i stand til at slå til, når mulighederne er til stede. I den forbindelse skal det også nævnes, at et tæt samarbejde med Grindsted har haft afgørende betydning. Vi har en god samarbejdsaftale med Grindsted og en hensigtserklæring om et fortsat tæt samarbejde.”

Jørgen nævnte her 4 elementer,eller problemstillinger som viste sig at være afgørende i de kommende år.

Her tænker jeg på:

  1. En sikker afsætning – spredt over mange produkter og kunder
  2. Lønproduktionsaftalen med Erik og Poul i Dybbækdal
  3. Råvare grundlaget – og muligheden for at skaffe mere mælk
  4. Samarbejdet med Grindsted Mejeri
  1. Det at have et bredt vare sortiment betragtede vi som en livsforsikring. Vi gik aldrig efter nemme løsninger, selv om det på kort sigt kunne have givet en stor fortjeneste. Som for eksempel da vi takkede nej til en lukrativ videreførelse af den konsummælks aftale, som vi havde med Enigheden, efter at MD havde købt den. For, som Poul sagde: Et samarbejde med MD på det niveau ender altid med en fusion.
  2. Lønproduktionsaftalen med Erik og Poul i Dybbækdal har været fuldstændig afgørende for mejeriets succes. Uden deres – og alle folkene på Thise´s lyst og evner til at produkt udvikle og producere havde vi aldrig haft vores nuværende position på markedet.
    Et samarbejde, der i ´95 førte til dannelsen af Produktionsselskabet P62amba, hvor Thise amba ejede den ene halvdel og Dybbækdal ejede den anden halvdel.
  3. Når det gælder råvare-grundlaget har det været af uvurderlig betydning, at der altid har været folk på venteliste. Folk, som selv havde henvendt sig, og som var parat til med kort varsel at skifte mejeri. For de flestes vedkommende har det bestydet at der skulle betales en bod for ulovlig udtræden af tidligere mejeri. Enkelte af vore kollegaer har endog betalt flere hundrede tusinde for at kunne skifte mejeri. Men for Thise har det været et kæmpe aktiv, for det er som bekendt næsten værre at have for lidt mælk end for meget.
  4. Det gode samarbejde med Grindsted Mejeri førte i ´97 til en egentlig sammenlægning af de to mejeri-kredse. En øvelse der i sig selv både var nem og ligetil og som også var meget kompliceret. Kompliceret fordi Grindsted var organiseret som et Aps. med Gaia-fonden som anpartshaver, men nemt og ligetil fordi vi altid har haft det samme syn på økologi og måden at drive mejeri på i de to kredse. Med Grindsted Mejeri fulgte hele kornblomst serien og en masse gode folk, både andelshavere og salgsmedarbejdere!

En sidste problemstilling jeg vil komme ind på er likviditet. Dét, at belåne et parti ost på lager, for at kunne klare efterbetalingen kunne godt være vanskelig . Og kreditorerne forlangte også gerne budgetter, men budget-forudsætningerne skiftede næsten lige så hurtigt, som vi kunne nå at købe nyt papir. Så når der ikke kunne findes penge til efterbetalingen var det som regel bestyrelsen, der måtte vente til osten var solgt.

En anden måde at skaffe likviditet på var at ringe til de andelshaverne og høre om nogen kunne vente med at få udbetalt mælkepenge. Det var Anders´ opgave, så når Anders Just ringede, så….

Anders Just bestemte i grunden det meste, det er ikke sikkert han selv er klar over det; det var ham der vidste om tankbilen skulle være en Volvo eller en Scania. Det var ham, der lavede køreruterne. Det var ham, der gennem sin svoger i Sunds, kunne skaffe den rigtige en gros pris på sødmælk og lignende. Ja, det skulle ikke undre mig om Poul stadig ringer til Anders og spørger om lov, før en stor investering…

Her i min hånd har jeg den første kunde-info meddelelse fra Thise Mejeri.
Første afsnit, der omhandler baggrunden for mejeriets start slutter sådan:

”Mottoet var – og er stadig 5 år efter; – vi vil selv og vi kan selv.”