Månedsarkiv: november 2011

Læserbrev: Skyttegravskrig fra de såkaldt ’bæredygtige’

Læserbrev i Lemvig Folkeblad d 18/11 2011

Under titlen ”Fødevareproduktion på Katastrofekurs ” i Folkebladet d 7. november og i tidligere læserbreve, stiller Lars Larsen (LL) fra såkaldt ”Bæredygtigt Landbrug” sin uvidenhed om økologi til offentlig skue. LL mener, at økologien og dens succes alene bygger på følelser og politik frem for videnskab, at der ikke er påviselige miljø-gevinster ved økologi. Det må være på sin plads med lidt faktuel viden i debatten.

Økologi er en videnskab. Den blev grundlagt i 1866 og beskæftiger sig med forholdet mellem levende organismer og mellem dem og deres miljø. Økologisk landbrug udsprang godt 100 år senere af den tanke, at man ville skabe en model for fødevareproduktion, hvor man arbejder med økosystemets egne organismer frem for at bekæmpe og manipulere dem med pesticider, kunstgødning osv. At der er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter omkring de økologiske marker viser, at man i dag er kommet et godt stykke ad vejen. Det er bæredygtig tankegang og -handling. Læs resten