Indlæg ved Landbrug og Fødevarers ekstraordinær delegeret møde 3/6-09
Af Arne Noe, Familielandbruget-Vestjylland

I værdigrundlaget for Landbrug og Fødevarer står der ca.
“Vi lægger vægt på mangfoldigheden i erhvervet og vil arbejde for det -både hvad angår bedriftsstruktur , og produktion af kvalitetsfødevarer.

Og her kommer så mit spørgsmål; Hvilke radikale ændringer har Landbrug og Fødevarer tænkt sig at tage i anvendelse for at opnå denne ædle målsætning?
Lad mig uddybe;

I februar var jeg på Mejeriforeningens temakonference om fremtidens mælkeprodution i år 2020, . Vi blev budt velkommen af Bent Juel, som mindede os om Darwins tese om at det er de største der overlever — jo jo

Foredragsholderne var enige om at: “skal vi se frem må vi først se tilbage.” Erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen Kirsten Holm Svendsen rundede første del af med emnet:- Er der en fremtid for mælkeprodution i Danmark?- Også hun tog afsæt i statistikken og fremførte, at prognosen for 2020 lød på knap 1000 mælkeproducenter med ca. 600 køer i gennemsnit.- På et spørgsmål fra tilhørerne -om der overhovedet var en fremtid for mælkeproduktion, var svaret:
Ja, hvis vi sikrer en fortsat strukturudvikling.

Det gav stof til eftertanke, for gennem de sidste tre årtier har strukturudviklingen i Dansk Landbrug altid ligget foran prognoserne. Men Er det den udvikling vi ønsker? Kan den danne rammen om det gode liv på landet? Kan den sikre mangfoldighed?

Temakonferencen blev afsluttet med et spændende foredrag af Teddy Wivel om den ejerledede virksomhed.- Han påpegede at ledelseskraften er den altafgørende faktor,– og at hvis ledelseskraften forsvinder, udmøntes det hurtigt i røde tal på bundlinjen.– Men hvordan skal vi bevare ledelseskraften i de små og mellemstore landbrug når vi dagligt bombarderes med prognoser og beregninger som viser at vores bedrift ikke er såkaldt fremtidssikret? Hvem skal være talsmand for små og mellemstore producenter, som oplever at det kan være svært at belåne gode og rentable projekter blot fordi at prognosen siger at deres bedrift ikke har nogen berettigelse om 5 til 10 år. Ser vi på regnskabstallene, er der ikke noget der tyder på at fortsat strukturudvikling løser problemerne i landbrugsproduktionen. Hvad er ideen i at vi skal være så få landmænd? Prognoserne indebærer også at unge landmænd ikke vil gå ind i erhvervet netop fordi brugene skal være så store.

Skal vi sikre mangfoldighed — som det så smukt er beskrevet –og fortsat selveje, er det ikke nok med en halvlunken fortrinsstilling. Der skal ganske enkelt satses målrettet på at synliggøre det gode liv på de små og mellemstore bedrifter, og det har jeg svært ved at se kan finde sted i en organisation hvor dem der bestemmer har de store briller på.- De sidste 30 års erfaring viser at med mindre vi gør en målrettet indsats for mangfoldighed, vil vi indfri prognoserne og i år 2020 stå med under 1000 mælkeproducenter og 300 familier der ejer 85 procent af svineprodutionen i Danmark. Er det det vi ønsker?

Netop Mejeriforeningen,– som jo har fostret den ene af de tre nye direktører –og Dansk Kvæg har gennem lobbyisme sikret en smidig og hurtig kvoteomsætning som har gjort de store bedrifter mulig og på den måde spillet en meget aktiv rolle i at indfri prognoserne.

Nu står vi så i en fusion kaldet Landbrug og Fødevarer. Hvordan kan vi være sikre på at værdigrundlagets mål om mangfoldighed ikke er blot noget man smykker sig med til festlige lejligheder?
Hvilke midler vil i tage anvendelse for at bremse strukturudviklingen og derved sikre at der fortsat er basis for organisationen.